Alderspension

Jeg satte mig fornylig for at kigge lidt på mine egne pensionsforhold, og må sige at jeg er kommet frem til at den klart mest fordelagtige pensionsopsparing for mig er den nye Alderspension. Det er korrekt at man ikke får noget fradrag på indbetalinger som på den gamle Kapitalpension, men til gengæld er skatten på værdipapirhandel fra en Alderspension markant lavere end på frie midler. (15,3%, mod 40%)

Efter de nye pensionsreformationer i 2013-2014 hvor man nu ikke længere kan opnå skattefradrag på indbetalinger til en pension, har jeg haft det lidt opgivende overfor pensionsopsparing. Ikke dermed sagt at man ikke bør spare op til alderdommen, det kommer man ikke uden om. Men min holdning har længe været at man bør se sine frie midler som, den formue (om nogen), man plejer frem mod alderdommen. Dette har naturligvis den risiko at man kommer til at bruge pengene. Men hvis man er disciplineret nok, bør frie midler kunne fungere lige så godt som en moderne pensionsopsparing.

Men Alderspensionen giver mig det kompromis jeg måske har ledt efter. Jeg får sikkerheden ved en pensionsopsparing der er “låst”, samtidig med at jeg får en skatterabat.

På en Alderspension betaler du 15,3% (2015), af en evt aktiegevinst, hvor du ved anvendelse af frie midler betaler omkring 40%. Du kan imidlertid kun smide 28.600kr over på Alderspensionen om året (2015). Ikke desto mindre har jeg selv besluttet mig for at benytte af denne nye glimrende ordning.

Hvad gør du med din pensionsopspring?

Nemmere at få sig elevpladser

Pension 2013 nye regler

Fra 2013 er det ikke længere muligt at opnå skattefradrag på indbetaling til en kapitalpension. Istedet kan man hæve sin kapitalpension i 2013, og betale 37,5% i skat, istedet for de 40% man ellers ville skulle betale. Så hvis man alligevel står og skal pensioneres, kan det være et godt tidspunkt at gøre det på. Efter 2013 vil dette ikke være muligt til den fordelagtige rente. Pointen er at staten får nogle skattekroner ind, som de først ville få senere.

Når vi snakker pension fremover vil man primært snakke om 3 begreber. Alderspension, ratepension og livrente.

Alderspension er den nye kapitalpension, hvor man dog ikke får et skattefradrag, men et nedslag i den skat man betaler på sit eventuelle afkast. Når man hæver sin alderspension, betaler man ikke skat, som af en kapitalpension. Men fordelen er altså noget mindre, og skal altså primært findes i at avancerne på alderspensionen kun beskattes med omkring 15%.

Ratepension er som vi kender det, og der kan man stadig få fradrag, men nu kun op til 50.000kr i indskud om året. Dvs indskyder du mere betaler du almindelig indkomstskat af beløbet. Opretter de imidlertid en livrente, er der ikke noget loft på hvor meget du kan få fradrag for (hvis du får din arbejdsgiver til at lave indbetalingerne). Dette giver mening for staten, da livrenten sikrer borgeren pension hele livet.

Derfor virker det mere naturligt idag at oprette en ratepension og en livrente. De første 50.000kr ryger over på ratemensionen og de sidste penge kan så blive indbetalt på en livrente pension.

En livrente adskiller sig fra de andre pensionskonti ved at være en reel forsikring som du betaler til dit pensionsselskab eller forsikringselskab. Ved livrenten bliver det simpelthen vurdere hvor gammel du bliver, og bliver du ældre end det de har regnet ud, “tjener” du på ordningen, og stiller du træskoene før denne “gennemsnitsalder”, så “mister” du penge på ordningen.

Fordelen med en Livrente er at du kan indbetale til den hele tiden, også dage inden og efter du er gået på pension. Dvs du kan have opsparet et stort beløb i private investeringer, bolig eller andet, som du så på en gang kan indbetale til en livrente, og således få udbetalinger fra dag 1 (pensionsalder).

Hvis man vil være helt sikker, så starter man så tidligt så muligt, og begynder at indbetale både på en ratepension og en livrente. Jo før man starter desto bedre.

JEG vil dog advokere for at man i en tiltagende kaotisk og usikker verden, tager ansvaret for sin egen opsparing, og begynder at investere på egen hånd. Dette kan være i både bolig, højrentekonti, obligationer og aktier, således at man får en fornuftig fordeling. På denne måde er dine penge ikke bundet op i et pensionsselskab.

I et pensionsselskab har du ikke adgang til dine penge, og vi ved altså ikke hvad der kommer til at ske i fremtiden. Der kan komme alle mulige stramninger, som man er nødt til at acceptere som medlem i et pensionsselskab. Hvorimod er man selv herre over sine penge og sine opsparinger, er man helt fri til at gøre hvad man vil, og man risikere ikke at blive bundet op på en eller anden ny smart skatteregel. Hvem ved hvordan samfundet ser ud i 2030?

Man kunne lave en fordeling der lyder 50% pensionsopsparing (livrente/ratepension) og 50% personlig opsparing (bolig, aktier, obligationer, højrentekonti), på denne måde er man ikke helt overladt til regeringens luner.

Her finder du en god elev plads

Pensionsinfo

Pensionsinfo.dk oplever iøjeblikket en meget stor vækst i antallet af besøgende, og det skyldes formentlig at det for første gang, er blevet muligt for borgere at tjekke op på deres pensionsopsparing.

Pensionsinfo gør det muligt for alle at logge på med nem idé og få et overblik over deres økonomiske situation hvad angår deres pension. Det har allerede fået mange hundrede tusind til at se, hvordan det ser ud for dem.

En af årsagerne til at det er så kompliceret at få styr på sin pension er, at alle de forskellige steder man har arbejdet i tidens løb, med stor sandsynlighed, har oprettet forskellige pensionsordninger. Dette betyder at man ikke på et samlet sted har kunne få overblik over sin pension. Dette kan man altså nu via pensionsinfo.dk.

Det anbefales at man forsøger at samle sine pensioner ét sted.