Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsskadestyrelsen er en neutral myndighed, som træffer afgørelser i arbejdsskadesager.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, men de tager ikke stilling til, om arbejdsgiver kan gøres ansvarlig for en eventuel skade. Alle arbejdsgivere har pligt til at tegne en forsikring for deres ansatte, og det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, som skal udbetale erstatninger og betale omkostningerne ved, at sagen behandles i Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har også en afdeling for private erstatningssager. Her behandler man sager, hvor folk er kommet til skade i deres fritid. Det kan være ved trafikulykker eller i forbindelse med voldssager. Arbejdsskadestyrelsen kan komme med en udtalelse om de helbredsmæssige og erhvervsmæssige følger efter en personskade, men udtalelsen er kun vejledende. Hvis parterne ikke er enige i udtalelsen, kan det være nødvendigt at lade en domstol afgøre sagen.

I Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring behandler man klager over a-kassernes afgørelser om optagelse og medlemskab, ret til arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere og selvstændige, efterløn, feriedagpenge m.m. Det er også Arbejdsskadestyrelsen, som vejleder a-kasserne og borgerne om reglerne.

Herudover behandler Arbejdsskadestyrelsen også sager om ekstra uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende med et fysisk eller psykisk handicap samt sager om erstatning til besættelsestidens ofre.

Skattefradrag

Der findes mange måder hvorpå du kan få et skattefradrag. Det er det primære fokus for folk der rammer topskatten, at se på hvad man kan gøre for at få mere skattefradrag.

En oplagt mulighed er naturligvis at betale mere ind på sin pensionsopsparing, for derved ikke at skulle betale skat af de penge du sparer op.

Men der er mange andre ting man kan gøre for at opnår skattefradrag. Har man en enkeltmandsvirksomhed, kan man fx køre beskatning efter virksomhedsordningen, og så trække sin privat gæld ind i firmaet. Så vil man kunne spare nogle procenter. Dertil skal man i sit firma ikke betale skat af sine udgifter. De penge man bruger i firmaet bruges således før der bliver regnet skat deraf. Skatten regnes udfra overskuddet.

Hvis du selv skal igang med dit firma kan vi anbefale regnskabsprogrammet e-moms.dk.

Renteudgifter i forbindelse med et lån giver i det hele taget skattefradrag.

Topskat

I Danmark har vi en topskat på 15% af den løn der overstiger 389.900DKK (2010). Topskatten er med til at sikre at der ikke sker en skævvridning af befolkningen, således at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.

Topskatten er en af de skatter der gør Danmark til et meget afbalanceret og lige fordelt land. Der er dog en del polemik omkring topskatten, om hvordan den netop er med til at sænke incitamentet for at arbejde.

Nogle mener at hvis topskatten blev sænket ville man arbejde mere og således ville det samlede skattegrundlag være større, end uden en topskat.

Hvis du selv betaler topskat, er der mange forskellige muligheder for hvordan du kan slippe uden om denne skat, ved fx at betale til en pensionsopsparing.

Arbejdsmarkedsbidrag

Alle skal som udgangspunkt betale et arbejdsmarkedsbidrag af deres løn, fradrag eller anden indkomst. Det gælder f.eks. selvstændigt erhvervsdrivende, der skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres overskud.

Arbejdsmarkedsbidraget ligger på 8%, og er en skat der finansierer statens forbedringer og nye tiltag vedrørende det danske arbejdsmarked. Specielt i disse tider (2010) bliver der brugt rigtig mange penge på at forbedre arbejdsmarkedssituationen, i et forsøg på at få flere mennesker i job.

Arbejdsmarkedsbidraget er således med til at støtte og opretholde kvaliteten af det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbidraget kaldes også for AM bidrag.

Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af efterløn, folkepension eller førtidspension.

Børneopsparing

Der findes mange forskellige måde hvorpå du kan få lavet en børneopsparing. De to oplagte muligheder er enten at oprette en højrente indlåns konto, hvor du så løbende kan indsætte et beløb.

En anden god mulighed er at købe aktier. Ulempen ved at have en børneopsparing i aktier, er at man som regel er nødt til at starte ud med et større beløb, og så lade aktierne stå, frem for at købe flere hele tiden. Det kan blive dyrt i kurtager.

Så hvis du vil lægge penge til side løbende, er en højrente konto i banken et godt bud for en børneopsparing. Men hvis du har et større beløb, kan du med fordel købe aktier med det samme, og lade dem være, indtil børneopsparingen skal indfries.

Aktier har selvsagt en større risiko end højrente konto. Men på langt sigt vil det nok være den bedste investering.

Arbejdsskade

En arbejdsskade er en personskade der sker under et arbejdsforhold, og kan derfor kun anerkendes som en arbejdsskade såfremt man er underlagt en arbejdsgiver, på skadestidspunktet. Arbejdsgiveren skal iøvrigt være placeret i Danmark, og skaden skal være sket i forbindelse med arbejdet.

Det er muligt at få erstatning for en arbejdsskade i Danmark. Dette søges igennem arbejdsskadestyrelsen, hvor du skal gøre rede for din nedsatte arbejdsevne, og heraf den tabte arbejdsfortjeneste.

Du kan få arbejdsskade erstatning også selvom du arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, fx hvis du arbejder på et dansk skib i udlandet.

Beløb

Beløbet på dine dagpenge afhænger af den løn du fik umiddelbart før du blev arbejdsløs. Din akasse arbejder med forskellige satser, og hvis du fx lige er blevet færdiguddannet og søger om at få dagpenge, vil du som udgangspunkt få den laveste sats. Du kan her forvente at få udbetalt mellem 8-10.000kr, alt efter hvor meget fradrag du har.

Det er et beløb som kan variere meget, så det er en god idé lige at kontakte din akasse for at finde ud af hvilke beløb du kan forvente at få i dagpenge.

Omsorgsdage

Bliver dit barn syg har du ret til at holde 2-10 omsorgsdage om året, alt efter om du blev forælder før eller efter 1 oktober 2005. Efter denne dato blev de retmæssige omsorgsdage nemlig sat ned fra 10 til 2 om året.

Du har under dine omsorgsdage ret til fuld løn, sålænge barnet ikke er fyldt 7 år. Din arbejdsgiver har desuden ingen ret til at se beviser for rigtigheden af dine omsorgsdage.

Omsorgsdagene er lavet af hensyn til det enkelte barn, således at det altid har mulighed for at have en af sine forældre tilstede hvis det rammer ind i sygdom eller andet.

Børnebidrag

Når forældre til et eller flere børn er separeret skal den part der ikke har forældremyndighederne over børnene betale et børnbidrag. Dette beløb svinger fra år til år, men er generelt stigende, således at det i 2008 var på 1094kr om måneden og i 2009 var på 1128kr om måneden.

Vi har en inflation i Danmark på ca 2%, så man skal regne med at børnebidraget også stiger med ca 2% om året.

Børnebidraget er med til at sikre et acceptabelt økonomisk fundament for den forældremyndigheds bærende part.