Alle skal som udgangspunkt betale et arbejdsmarkedsbidrag af deres løn, fradrag eller anden indkomst. Det gælder f.eks. selvstændigt erhvervsdrivende, der skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres overskud.
Arbejdsmarkedsbidraget ligger på 8%, og er en skat der finansierer statens forbedringer og nye tiltag vedrørende det danske arbejdsmarked. Specielt i disse tider (2010) bliver der brugt rigtig mange penge på at forbedre arbejdsmarkedssituationen, i et forsøg på at få flere mennesker i job.
Arbejdsmarkedsbidraget er således med til at støtte og opretholde kvaliteten af det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsbidraget kaldes også for AM bidrag.
Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af efterløn, folkepension eller førtidspension.
Topskat
I Danmark har vi en topskat på 15% af den løn der overstiger 389.900DKK (2010). Topskatten er med til at sikre at der ikke sker en skævvridning af befolkningen, således at de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.
Topskatten er en af de skatter der gør Danmark til et meget afbalanceret og lige fordelt land. Der er dog en del polemik omkring topskatten, om hvordan den netop er med til at sænke incitamentet for at arbejde.
Nogle mener at hvis topskatten blev sænket ville man arbejde mere og således ville det samlede skattegrundlag være større, end uden en topskat.
Hvis du selv betaler topskat, er der mange forskellige muligheder for hvordan du kan slippe uden om denne skat, ved fx at betale til en pensionsopsparing.